Her er mange mennesker på posthuset i dag. Køen er meget lang. Jeg trækker et nummer og kan se på sedlen, at der er en gennemsnitlig ventetid på 45 minutter. Ok, jeg har tid til at ordne et andet ærinde og går fra posthuset. Egentlig skulle jeg bare hente et brev, som banken har sendt. Jeg ved, hvad det er: Det nye kreditkort. Det gamle er udløbet. Kigger på mit ur og tænker, at jeg kommer tilbage om ca. 40 minutter. Jeg går hen til boghandelen og kigger på bøger. Jeg elsker kunst og arkitektur, så jeg skal i en særlig boghandel. Den ligger ikke så langt væk fra posthuset. Og når jeg er i den boghandel, går tiden hurtigt. Jeg finder afdelingen med kunst og arkitektur og fordyber mig i at læse bøgernes omslag.

Indpakning

Her er mange klassikere, som jeg allerede har. De handler om forskellige arkitekters liv og værk. Andre handler om stil. Funkis eller barok og den slags. Her er ikke noget at blive ophidset over i dag, tænker jeg og går hen mod kunstbøgerne. Jeg kigger på mit ur og kan se, at jeg skal være tilbage på posthuset om ca. 15 minutter. Kigger kunstbøgerne igennem. Der er en spændende én om japansk keramik i moderne tider. En anden handler om russisk kubisme. Den er flot med mange store billeder i rigtig god kvalitet. Og dyr. Jeg kender én, som vil blive glad for den. Min studiekammerat fra Aarhus. Han er vild med det store lands historie og kunst. Jeg ringer ham op og spørger, om han kender bogen. Det indrømmer han, at han ikke gør. ”Jeg står lige i boghandelen og kan se, den er udkommet på dansk i forrige uge.

Emballage

Skal jeg købe den og sende den til dig?” Jeg tænker, at emballagen kan jeg vel købe på posthuset. Min studiekammerat siger, at det vil han blive glad for. Jeg tager bogen med mig hen til kassen og køber den. Jeg spørger om, de mon har en æske, jeg kan bruge som emballage, fordi bogen skal sendes. Det har de. Vi finder en æske, som bogen kan være i. Den er ret tyk. Jeg betaler for æsken og tænker, at den sikkert ville koste det samme på posthuset.

Tilbage på posthuset kan jeg se, at der stadig er lang tid til, at mit nummer bliver kaldt. Jeg bruger noget af ventetiden på at skrive min kammerats navn og adresse på æsken. Og venter. Går rundt og kigger på plakaterne, de har hængende med billeder af frimærker. Ser også, at de har et vitrineskab med forskellige kasser og kuverter, man kan købe. Priserne står på dem, og jeg kan se, at æsken, jeg købte til bogen, var lidt billigere end posthusets. Men kvaliteten er den samme. Ok.
Endelig bliver det min tur. Jeg går hen til skranken og fortæller, at jeg har to ærinder: Hente brevet her og få sendt bogen her til Aarhus. Damen, som ekspederer mig, går hen til et skab, finder mit brev, giver det til mig. Hun vejer æsken: 2 kg. Jeg får den sendt med registreret post. Lidt dyrere, men sikkert.