Det satte nogle meget forskellige tanker i gang, da vores datter Mille i aftes valgte at gå mannequin for min mand og mig i det kostume, hun har valgt at have på til det årlige kostumebal i den tennisklub, hun er medlem af. Min første reaktion var noget, der nærmede sig forfærdelse.

Men selvfølgelig kan jeg ikke blande mig, for Mille er 21 år gammel, og jeg har da også den holdning, at jeg bare må bide eventuelle uenigheder i mig og holde min bøtte. Men hendes outfit var altså bare lige i overkanten af, hvad jeg bryder mig om.

Mille kom svansende ind i stuen iført et ualmindeligt stramtsiddende corsage, som ikke overlod ret meget til fantasien med hensyn til, hvordan hendes kropsbygning er. Jeg kunne godt se, at min mand spærrede øjnene lidt op, og det var faktisk først senere på aftenen, at jeg fandt ud af, hvordan hans reaktion skulle forstås.

Han fortalte mig, at han aldrig havde tænkt på sin egen datter som en flot og velskabt pige, selv om hun virkelig er det. Sådan ser en far ikke sin egen datter, fortalte han, men da hun nu var udklædt på den måde, gik det for første gang op for ham, at hun i høj grad er det, mænd vil betegne som et godt skår.

Mille havde til den temafest, hun skal til i tennisklubben, valgt at gå med på opfordringen om, at både pigerne og mændene gerne måtte komme i frække kostumer. Og hun havde i hvert fald ikke sparet på det udfordrende i sin påklædning, for hun havde valgt et af den slags corsager, der som en integreret del har et par meget små trusser, som ganske vist ikke ligefrem var af typen g-streng, men de var temmelig tæt på.

Både min mand og jeg kom lidt til hægterne og fortalte Mille, at vi rent faktisk var lidt chokerede over hendes outfit til festen. Hun grinede lidt af os, men heldigvis på en kærlig måde. Husk nu på, at jeg faktisk er 21 år gammel, og jeg er gammel nok til at passe på mig selv – og jeg er også gammel nok til at vælge ikke at passe på mig selv, sagde hun med et smil.

Og hun havde selvfølgelig ret. Problemet for de fleste forældre er jo nok bare, at det kan være lidt svært at erkende, at ens barn er blevet til et voksent menneske, som man ikke længere har kontrol over eller bare nogen som helst form for indflydelse på.

Men det hele fik mine tanker til at gå sådan cirka 15 år tilbage i tiden, da Mille endnu var en lille pige, som hendes far og jeg havde fuld kontrol over. Dengang havde vi i hvert fald ikke den slags problematiske tanker, som tilfældet er nu. Når hun dengang skulle til en fest med udklædning i børnehaven og senere i skolen handlede det som regel om et lille tylskørt, som jeg i de fleste tilfælde selv havde syet til hende.

Tak for masser af inspiration til GOZMO.DK