Lækkert golfgrej

Det var lidt af en overraskelse at se et opslag ude i golfklubbens klubhus om, at der skulle holdes en auktion over en del af dødsboet efter gamle Laurids, som døde for nogle få uger siden. Alle i klubben kendte gamle Laurids, som i en årrække stod som noget af et samlingspunkt i golfklubben, for dels havde han i sine yngre dage været en af initiativtagerne til etablering af golfbanen og klubben, dels var den seje gamle mand fortsat med at spille golf lige til det sidste – og han døde i en alder af 94 år.

Det fremgik af opslaget, at hans datter, der er hans eneste arving, ikke selv ville beholde de penge, auktionen over Laurids’ store mængder af forskelligt golfudstyr måtte indbringe. I stedet ville hun skænke beløbet til den fond til støtte for unge, talentfulde golfspillere, som klubben etablerede for nogle år siden.

Allerede den følgende lørdag blev auktionen afviklet, og den blev noget af et tilløbsstykke, så det pænt store lokale i klubhuset var propfyldt med medlemmer af golfklubben. Det store fremmøde til auktionen havde nu nok flere årsager, mener jeg. En del kom formentlig, fordi de gerne ville købe et eller andet stykke golf tilbehør, som de savnede, men jeg er også sikker på, at mange først og fremmest kom for at være med til at støtte vores talentfond.

Og den antagelse blev jeg faktisk bekræftet i, da den pænt store garderobe med Laurids flotte golftøj skulle under hammeren. Den gamle mand havde haft en noget outreret smag med hensyn til påklædningen, når han gik på golfbanen. Han var en varm forkæmper for den traditionsrige britiske mode med hensyn til golftøj, så man så ham ofte i for eksempel skotskternede bukser og ditto kasket, og det var da også almindeligt kendt, at Laurids altid købte tøj og andet golfudstyr hjem fra England, som han ofte gæstede.

På auktionen blev alt Laurids’ tøj solgt til ganske pæne priser, og flere af mine bekendte blandt klubmedlemmerne sagde ligeud, at de aldrig kunne drømme om at iføre sig Laurids’ aflagte tøj, så det ville ryge direkte i skraldespanden derhjemme, så de havde altså udelukkende budt på det for at støtte talentfonden.

Der opstod en helt andet og noget speciel stemning, da Laurids’ enorme udvalg af golfkøller som er købt her skulle under hammeren. Laurids var nemlig kendt i klubben for altid at spille med det ypperste indenfor køller, og han havde i løbet af sit lange liv med golf købt nye og kostbare køller, fordi de for ham var blevet til noget i retning af samlerobjekter.

Auktionarius valgte at sætte køllerne under hammeren enkeltvis, fordi Laurids vist aldrig har købt et samlet sæt af køller. For mit eget vedkommende var jeg koncentreret om et specielt syv-jern, som jeg mange gange har set Laurids spille med, og som jeg gerne ville have fingre i på auktionen.

På forhånd havde jeg besluttet mig for en maksimumpris, men da den blev nået, forhøjede jeg alligevel med 100 kroner, og det var tilstrækkeligt, så jeg fik det ønskede syv-jern.

Author: Lise

Share This Post On