Hvis du interesserer dig blot en lille smule for design, ved du også, at hele hemmeligheden bag oplevelsen af det sublime design ligger i detaljerne, der til sammen udgør helet. Se blot på for eksempel produkterne fra Apple, der jo er et studie i design udi mindste detalje. Faktisk er denne gyldne regel gældende i enhver form for formgivning og design – om der så er tale om biler, telefoner eller huse. Og netop huse er det, jeg lige vil lade et par ord falde om her. Vi har tidligere beskæftiget os med amerikanske huse her. Denne gang bliver vi i de mere hjemlige himmelstrøg og dykker ned i en af de detaljer, der faktisk har stor betydning: Postkasser!

En smuk postkasse forskønner huset

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har studeret designet af et hus for så at konstatere, at efter at have brugt store summer på materialer, landskabsdesign og andet, render husets ejere i Bilka og køber en eller anden billig skrammelpostkasse! Og hvor er det altså bare en skam, ikke?

En enkelt postkasse til et parcelhus – eller et helt postkasseanlæg som disse – er jo en yderst prominent del af det visuelle førstehåndsindtryk, et hus efterlader. Og det skæmmer altså, hvis der ikke er tænkt form og design ind SAMTIDIG med kravene til en solid postkasse, der beskytter posten mod vind og vejr. Postloven og byggereglementet skal selvfølgelig også overholdes.

Personligt er jeg meget begejstret for postkasserne far det danske firma Postopak, der har formået at skabe en hel serie af postkasser og hele postkasseanlæg, der i den grad lever op til både æstetiske og mekaniske krav. Og det er jo altså lige noget for en designfreak som mig.

Personligt er jeg ofte irriteret over de postkasseanlæg, der opstilles ved rækkehusbebyggelser og i etageejendomme. De er ofte aldeles hæslige, men også her har Postopak nogle ret fede løsninger:

Postkasseanlæg

Det er da ganske nydeligt – og læg især mærke til, at der er taget vidtgående hensyn til både farve og form i opgangen, ligesom de rene linjer appellerer til en næsten abstrakt udtryksform. Løber det af med mig nu? Måske – men jeg elsker altså bare, når design, funktion og æstetik går op i en højere enhed.