Den weekend, der lige er gået, har været en af de bedste i mit liv. Ikke kun har her været fred og ro i familien. Af en eller anden årsag har der ikke været børn, der har været uvenner. Der har heller ikke været nogle reparationer, der absolut skulle laves. Der har heller ikke været krav, om jeg har skullet være selskabelig. Der har kun været total afslapning og tid til at tænke. Og ja, vi har da også fået taget den stor beslutning. Vi har længe gået og snakket om, at vi skulle bygge nyt sommerhus – et Lilje-Hus – på den grund, som vi købte for nogle år siden. Det er blevet ved snakken i meget lang tid. Men her i weekenden tog vi en beslutning. Og når den slags sker, så bliver beslutningen realiseret.

Stor beslutning

Jeg skriver, at det er en stor beslutning for os. Det er det altså. Også selv om det ikke behøver at være en helt uoverkommelig investering. Så skal der alligevel lægges et budget, og der skal planlægges. Vi har i forvejen ikke de helt store indkomster. Men nu ser det faktisk ud, som om, at vi med et lille lån kan få råd til at finansiere vores drøm om et nyt sommerhus.

Beslutningen kom sådan lidt hovedkulds. Forstået på den måde, at min partner og jeg var ude og gå en lang tur med hunden. Vi talte naturligvis om alt, hvad der er sket i løbet af ugen. Børnene var hjemme alene. De ville gerne lave pandekager – så vi lod dem overtage køkkenet, imens vi gik. Forventningen var naturligvis, at vi ville komme hjem til lune pandekager med sukker og marmelade. Og et køkken, der sikkert ville trænge rengøring. Vi kom da også hjem til lune pandekager og friskbrygget kaffe. Og – pudsigt nok – et rent køkken! Vores store søn fortalte os, at hans lillesøster havde mindet ham om, hvor sur jeg var blevet, da vi havde været i sommerhus i sommers, og de havde fået lov til at lave pandekager. De havde husket, at jeg havde sat dem i arbejde med rengøring i hele huset, som vi havde lejet. Det ville hun ikke risikere igen, så hun havde sørget for, at der var rent i køkkenet.

Vores helt eget

Påmindelsen om vores ferie i et lejet sommerhus fik os naturligvis til at tale om, hvor skønt det ville være at få vores eget sommerhus. Vi sludrede om det, imens pandekagerne blev fortæret. Under vores samtale nævnte min partner, at han faktisk har kigget på økonomien for nylig, og der er en mulighed for, at vi kan bygge vores eget sommerhus på grunden, vi ejer.

Det førte jo til glæde. Ungerne gik i gang med at tegne deres ønskehus. Jeg kan se på deres tegninger, at ønskerne og forventningerne til et nyt sommerhus, som vi bare kan bruge, når vi har lyst til det, er meget store. Vi fik talt om økonomien og besluttede at undersøge, hvad det vil koste. Vi lavede lister over alt, vi tænker, vi skal bruge: tilladelser, udgifter til håndværkere og vigtigst: Kan vi nå at bygge nyt sommerhus inden næste sommer?