Det hører bestemt til sjældenhederne, at jeg besøger et sygehus som patient, men forleden dag var jeg så i den situation for første gang i mere end 20 år. Jeg skulle have ordnet en sene i min højre hånd, fordi den havde dannet en slags seneknude, så jeg i et stykke tid har døjet med, at det snurrer i to af mine fingre. Der var heldigvis tale om et lille og absolut ukompliceret indgreb, der naturligvis kunne udføres ambulant.

Alligevel blev det lidt af en oplevelse for mig, for jeg kunne erfare, at måden at arbejde på var markant anderledes end den gang, jeg sidste gang måtte til behandling på et sygehus. Da jeg selv arbejder som Lean konsulent ( her: http://leanakademiet.dk/ ), går jeg helt naturligt meget op i, at arbejdsgangene er så rationelle som overhovedet muligt, så ingen spilder unødig tid, fordi man følger nogle gamle og indgroede vaner, der ofte har noget med uhensigtsmæssig arbejdsdeling at gøre.

Jeg kan godt huske, hvordan det var for et par årtier siden. Den gang oplevede jeg for eksempel, at der var skarpe skel mellem de arbejdsopgaver, som en sygeplejerske skulle udføre, og dem lægen tog sig af. Den slags grænser er vist ikke så skarpe mere, for i hvert fald var det en noget anderledes oplevelse af tingene, jeg havde forleden dag.

Mens jeg lå på briksen og blev opereret i min hånd, lå jeg og tænkte på, at det godt kunne tyde på, at personalet omkring mig på et eller andet tidspunkt havde været på et Lean kursus for at lære, hvordan man får skåret tidsrøvende og uhensigtsmæssige arbejdsgange væk, så de forskellige opgaver løses med så lidt tidsforbrug som muligt.

På et enkelt punkt synes jeg dog, at det hensigtsmæssige svigtede en anelse. Det skete, da lægen var færdig med at operere min hånd og havde syet det lille sår, han havde skabt, sammen igen. Jeg havde fået lokalbedøvelse via et venflon – som nogle kalder et drop – på håndryggen, og da operationen var overstået, skulle dette venflon naturligvis fjernes igen.

Men det gjorde kirurgen bare ikke i forbindelse med, at han afsluttede sammensyningen af en lille flænge, han havde skåret i håndfladen. Derfor spurgte jeg, om det venflon ikke også skulle fjernes, for nu havde jeg jo ikke behov for mere bedøvelse.

Jo da, svarede lægen med et smil, men det overlader jeg til sygeplejersken, for det er hun meget bedre til. Og det var hun måske også, men arbejdet bestod nu bare i at løsne noget tape og trække nålen ud af min hånd, så det kunne lægen formentlig lige så godt have gjort uden at tilføje mig skade. Men i stedet måtte sygeplejersken for et kort øjeblik afbryde det, hun var i gang med et sted bag min ryg, for at fjerne nålen fra min håndryg.

Lige netop den detalje synes jeg var lidt spild af tid, så det kan da godt tænkes, at personalet på vores sygehuse godt kunne trænge til noget mere Lean uddannelse, men alt i alt blev jeg godt behandlet.

Procesoptimering og Six Sigma?

Næste skridt er vejen til at indføre det, der betegnes som Lean Six Sigma – og det er en slags overbygning i mangel af bedre ord. Det handler om primært procesoptimering – og det er en hel del mere spændende, end det lige lyder!