Når vejret og vådt og træls for os voksne, betyder det ikke, at vores børn har det sådan. Vandpytter har en næsten magisk effekt på børn. De elsker at hoppe i, køre gennem dem på deres cykler og føle plasket på deres ben, lade ting flyde i dem og meget meget mere. Der er masser af måder at bruge regnen til din fordel og skabe sjove lege for dine børn.

Husk at være klædt rigtigt på til regnvejret i det rette regntøj. Det kan være en regnjakke, termostøvler etc. Der findes meget smart børnetøj og termotøj til regnvejr og kulde. Måske et flyverdragt er det rette valg for dit barn.

Her er nogle forslag til leg i regnen for børn – voksne kan også være med:

  • Vandpytteleg: Hvis det ikke er for koldt, opfordrer jeg af og til min femårige dreng til at tage sin regnjakke og gummistøvler på og løbe ud og hoppe i vandpytter, mens det regner. Han kan også godt lide vandpytter, efter det har regnet, men hans favorit er, at se regnen dryppe i vandpytterne, mens han springer ud i dem. Sikke en skøn måde at udvikle motorik til at hoppe og stampe. Børn lærer også, hvordan vand opfører sig gennem denne simple øvelse.
  • Flyde og synke: Brug en vandpyt, og lad dit barn lege en flyde og synke leg ved at eksperimentere med forskellig ting, der findes i naturen. Flyder et blad i vandpytten? Hvad med en pind? Eller en sten? Dette kan lede til mere eksperimenteren og spørgsmål. Hvorfor kommer der bølger, når du smider en sten i en vandpyt? Børn lærer at forudse og at udforske ved at lege denne leg.
  • Vandpyttemusik: Regn har mange lyde. At lytte til regnen på taget og at lytte til regn, der falder i en vandpyt, er to forskellig ting. En blød regn lyder også forskelligt fra en hård regn. Prøv at lave regnlyde med for eksempel en gryde og en grydeske. Du kan også synge, mens du leger i vandpytter. Hvad med Povl Kjøllers Vandsang, der starter med: ” Pjaske, pjaske, pjaske i en vandpyt fuld af vand”. Du finder den i “De små synger”.
  • Vandpyttesuppe: Børn er gode til at opfinde lege og til at bruge deres omgivelser, og de behøver ikke meget hjælp fra de voksne. Vi skal blot give dem mulighed for at udforske og frihed til at udleve deres ideer. Giv dem nogle spande og nogle store skeer og skovle til at bruge i deres vandpytteleg. Min søn elsker at lave vandpyttesuppe. Mens han rører rundt, opmåler og øser sin suppe op, bruger han også mange ord til at beskrive sin proces, og han snakker med sine venner – virkelige og fantasivenner. Børn øver og bygger ordforråd op og opbygger selvsikkerhed gennem fantasileg. Leg som vandpyttesuppe øver også motorik og finmotorik ved at bruge øser og beholdere.

Vandpytter kan give meget sjov til børn. Put dit regntøj på, og kom udenfor og leg med dit barn på den næste regnvejrsdag, og når så solen kommer frem, så tag tid på, hvor lang tid det tager for en vandpyt at forsvinde. Der er altid noget sjovt og nyt at lære i naturen.