Det er udfordrende at spille skak

Leder man efter et spil, der virkelig kan give noget udfordring, er skak en mulighed. I skak spiller to personer mod hinanden. Den ene spiller får de sorte brikker, mens den anden får de hvide. Hver spiller har i alt seksten brikker at rykke rundt på brættet med, men som om det ikke var nok at holde styr på, kan brikkerne også bevæge sig forskelligt, alt efter hvilken type der er tale om. Brikkerne består af otte bønder, to tårne, to løbere, to springere, en konge og en dronning. Det er disse brikker, som hver spiller har at rykke med, når spillet starter.

Skak og skakmat

Skak er et udfordrende spil, hvor man hele tiden kan blive bedre. Man kan vinde i skak ved at sætte modstanderens konge skakmat. Dette er ikke altid nemt, men gøres ved at kongen sættes i skak, og hvis ikke det kan lade sig gøre for den at undslippe, er det skakmat. I skak skal man altså tænke over, hvilke træk der er smartest i forhold til at sætte kongen skakmat, men derudover skal man samtidig huske, at modstanderen også forsøger at sætte éns egen konge skakmat. Derfor skal man ikke blot tænke over sine egne træk, men også hvilke træk modstanderen kan finde på at lave for at vinde.

Mange regler at huske

Skak involverer dermed en del strategi, og der er også en del regler at huske på. Der er reglerne for, hvordan brikkerne må rykke, men derudover er der også nogle særlige regler at huske på, som f.eks. rokaden eller reglen om, at man kan lave en bonde om til en helt anden brik, hvis den når ned på den bagerste række. Man kan f.eks. lave den om til en dronning, hvis det er det, man ønsker.

 

Mange valgmuligheder

Skal man ud at købe sig et skakspil er der rigtig mange valgmuligheder. Lige fra de helt billige, hvor brættet typisk er lavet af pap og brikkerne er i plastik og så op til de noget dyrere skakspil, hvor både bræt og brikker eksempelvis kan være skåret ud i træ.

Hvor store mulighederne egentlig er, for man en god fornemmelse af her hos hyggeonkel, https://www.hyggeonkel.dk/overblik/skak/, hvor man kan se, at priserne let kan variere med nogle hundrede kroner.

Men det skal retfærdigvis også siges, at man lige så godt kan spille skak med et billigt sæt, som man kan med et dyrt. Man bliver på ingen måde en bedre spiller, fordi der er brugt dyrere materialer til at producere spillet. Til gengæld er de dyrere spil ofte pænere at have stående og så holder de som regel også bedre og længere end de billige.

Author: Lotte

Share This Post On