Der var engang, hvor webdesignere tog hensyn til, at mange mennesker sad på ganske langsomme internetforbindelser. Og med langsom mener jeg faktisk langsom i en grad, som unge mennesker end ikke kan forestille sig. Jeg taler om 9.600 baud! Vi kan også gå frem i tiden til omkring 1999-2000, hvor noget af det lidt vildere var 64 kbit. Ja – det er ikke en trykfejl. Senere igen kom de “vildt hurtige” 512 kbit ADSL forbindelser – det er en halv MB ned, unge venner! Dengang var det altså nødvendigt at klemme hver eneste byte ned, der var mulig.

I dag sidder de fleste på hurtige internetforbindelser – og webbranchen sidder på megahurtige forbindelser. Det betyder, at et webbureau med en 200Mbit eller mere forbindelse ikke ser nogen synderlig langsommelighed i et site, hvor de lige har krydret det med lidt ekstra designlir, der fylder 3 eller 4 Mbyte.

Google måler hastigheden

Google derimod – de måler hastigheden på din hjemmeside, for de ser – og med rette – en hurtig hjemmeside som en kvalitet. Og så er det lige pludselig ikke så sjovt at have det ekstra designlir på sin hjemmeside, for det kan betyde fdårligere placeringer i Googles søgeresultater. Og det koster penge – mange penge.

Læg dertil, at det for brugerne er umådeligt irriterende, hvis en hjemmeside er langsom at indlæse. Ofte så irriterende, at de simpelthen finder en anden udbyder af det, de nu efterspørger. Og det hele fordi der sidder en flok designere og programmører, der er så selvfede over deres evner udi gimmicks, at de helt glemmer brugervenligheden.

Få optimeret din hastighed i dag!

Få gjort noget ved hastigheden på din hjemmeside – og aller bedst ved at konsultere en ekspert udi hastighedsoptimering som for eksempel Kim Tetzlaff

Det er ikke småting, der kan hentes i hastighed, og jeg kan garantere dig for, at en forbedring på bare et halvt sekund i den grad kan føles. Både for dine brugere og for dine placeringer!

Noget af det, der kan medvirke til en langsom hjemmeside er, hvis din webserver skal håndtere en stor mængde redirects, der ikke er udført på dem mest hastighedseffektive metode.  Det er en hel videnskab for sig, og der findes en fremragende guide til redirects, som du ganske gratis kan dykke ned i: http://kim-tetzlaff.dk/redirect-guiden-php-vhost-htaccess.html

Tag et kig på det – og prøv at teste din hastighed op mod dine konkurrenters. Det kan du gøre for eksempel her på dette også gratis værktøj: http://tools.pingdom.com/fpt/