ddebatten

Det nærmer sig det banale at gøre opmærksom på, at vi lever i en foranderlig tid. Alle taler om forandring – fra Obama til Helle og Villy. Men det er samtidig svært at komme udenom, at vi oplever et historisk opbrud i kølvandet af de seneste års økonomiske røvfuld. Krisen har vist sig mere arrig og længerevarende end først forventet, men ikke mere lammende end, at den har været katalysator for mange nye og interessante tendenser.

Verden: Lørdag den 15.oktober 2011 var der demonstrationer i 950 byer i 82 lande worldwide – med ét og samme budskab (omfordeling af den økonomiske magt og mindre indflydelse til de internationale kapitalmarkeder) og ét og samme slogan: 99 procent (1 procent kontrollerer mere end 40 procent af verdens rigdom). Det hele startede i Canada, bevægede sig hurtigt til Wall Street i New York og videre ud i verden. Ikke siden sidst i tresserne og først i halvfjerdserne har man set en lignende grad af mobilisering, og af mange gode grunde tog det dengang flere år at skabe en verdensomspændende bevægelse, mens sociale medier denne gang gjorde det muligt at koordinere indsatsen og samle millioner af mennesker på gaden på ganske få dage. Man kan være enig eller uenig i bevægelsens budskab, men man kan ikke sidde overhørig, at vi er vidne til et historisk gennembrud for de sociale mediers demokratiske og politiske betydning.

Danmark: Efter en ualmindelig lang barsel blev der udskrevet og omsider gennemført valg til folketinget, hvorefter de tre nu regerende partier brugte ligeså ualmindelig lang tid på at finde frem til et fælles grundlag for de kommende års regeringsførelse. Også her må vi konstatere – og stadig uden at tage stilling til om det er godt eller skidt – at der lægges op til store forandringer i forhold til, hvordan vi skaber et sikkert økonomisk grundlag, hvordan vi fordeler goderne, hvordan vi forholder os til omverdenen og hvilket samfund vi arbejder hen imod. Rent faktisk er der flere konkrete konsekvenser for vores eget område i regeringsgrundlaget – ud over udfordringen med at få etableret en konstruktiv og kvalificeret dialog med en række nye ministre – blandt andet, at alle videregående uddannelser – herunder også design- og arkitektskolerne – samles i et og samme ministerium. Desuden bliver det naturligvis interessant at se, hvad der ligger i grundlagets løfte: ”Regeringen vil endvidere udarbejde en ny designstrategi, der udnytter Danmarks styrker på området, så Danmark kan udbygge sin position på området.” Ambitionerne inden valget fejlede i hvert fald ikke noget.

Designbranchen: I vores egen lille verden har det sidste halve år i sandhed været præget af forandring og skiftende rollelister. Ny ledelse og ny identitet for det tidligere Kunstindustrimuseet – nu Designmuseum Danmark, sammenlægning af Danmarks Designskole og Kunstakademiets Arkitektskole – og hvor den fremtidige ledelses sammensætning endnu ikke kendes, og ny ledelse i DDC efter en periode med usikkerhed og lammende spekulationer.

Og så ikke at forglemme – Danske Designere, hvor vi de seneste år ganske gradvist og med stadig tiltagende intensitet har brugt foreningens kræfter på at kigge fremad – og på hvordan vi på den bedst tænkelige måde forvalter vore medlemmers interesser. Mere end nogensinde er vi sikre på, at den ret massive grad af forandring, vi har oplevet i løbet af 2011 ikke med nogen form for sandsynlighed kommer til at aftage i 2012 eller 2013 eller nogensinde. Både globalt set og herhjemme – med nye teknologier, nye markeder, nye bevægelser og nye behov – skal vi vende os til tanken om, at vi oftere end før kommer til at stå over for forandringer, der virkelig kræver, at man har noget at stå imod med. Derfor opstod idéen om laug og foreninger for mange hundrede år siden – og derfor er behovet for en stærk organisation, der taler designet og designbranchens sag vigtigere end nogensinde.

Danske Designere har i de seneste år oplevet det paradoksale, at vi på den ene side er blevet en styrket i forhold til, hvilke fingeraftryk vi sætter på designfeltet helt overordnet set; uddannelserne og forskningsområdet, den måde vi taler om design og designs udbredelse – både her hjemme og, ikke mindst, i Europa. Og på den anden side har vi sværere og sværere ved at tiltrække unge, nye medlemmer til at være med til at løfte i flok (det er sgu også gammeldags…). Derfor er der ingen vej udenom at kigge enhver tænkelig strategi for fremtiden i øjnene – i eget regi, sammen med andre, som forening eller som noget andet. Det eneste, vi ved er, at der er brug for os hver eneste dag, og derfor skal vi også sikre, at vi er der i mange år fremover. I en eller anden form – men med uformindsket styrke og indflydelse.

The Times They Are A Changin’ – but so, just watch us, are we!

HHIS I sholud have thought of that!

qUyOdt , [url=http://aneqtqikvijv.com/]aneqtqikvijv[/url], [link=http://upwcuanilybj.com/]upwcuanilybj[/link], http://nwajjqrqnmnu.com/

AbujYz <a href="http://wifmeqxsehbh.com/">wifmeqxsehbh</a>

zCb1qc , [url=http://thmehmovcuxj.com/]thmehmovcuxj[/url], [link=http://mcijbtbhwjud.com/]mcijbtbhwjud[/link], http://cdwykcwluuig.com/